KÆRT BARN MANGE NAVNE

På nogle huse står der hvad de hedder. Huset her hedder Søborg. Det er ikke fordi det ligger i byen 'Søborg'. Huset ligger ved søerne i København. En borg er i virkeligheden et 'befæstet slot'. Det vil sige huset 'Søborg' er et hjem ved søerne,der er låst og beskyttet mod ydre fjender.

Mon man har skrevet navnet på huset for ikke at glemme hvad det hedder? Eller mon det er for at skræmme eventuelle røvere væk? Der er rigtig meget man kan kalde sit hus: Hjem, villa, gård, borg, skur, slot og palads. Kender du andre navne?

De fleste kalder deres hus noget. Også selvom det ikke står på muren. Man kan kalde huset ’Nr. 14’, efter det nummer på vejen / gaden man bor i. Eller man kan kalde huset ’Det Orange Hus’, efter den farve huset har. Eller man kan kalde huset ’Kabbelejevej’ efter vejen hvor huset står. Hvad hedder dit hus?

BYG EN FREMTIDSBY MED SHANE BROX!

Hvad der ikke kunne ske i forbindelse med Arkitekturens dag - sker nu: Børn kan bygge huse i et åbent værksted i København lørdag den 21. november mellem kl. 11 og 16. Under vejledning af Shane Brox kan børn deltage i konstruktionen af en fremtidsby. Det sker i forbindelse med den fokus der er på udviklingen af Københavns Nordhavn. Børnene kan komme til at klippe og klistre og konstruere byen med knapper, emballage, bøtter, duppeditter, plastic, pap og papir. Og det bliver sikkert sjovt! For Shane Brox skaber betagende historier med de mest elskelige figurer, og at få mulighed for at blive gæst i hans univers lyder eventyrligt!

Adressen er: Kalkbrænderihavnen, Sundkrogsvej 17, København Ø.

P. ANDERSENS VANDTÅRN

Huset hedder P. Andersens Vandtårn. Ser man det oppefra luften ligner det en cirkel, men fra siden ligner det et stort rundt rør - en cylinder. Et rør har ikke nogle sider. Følger man muren rundt kan man blive ved i en uendelighed eller til man bliver helt rundtosset. Man kan diskutere om det er vigtigst at se huset hvor indgangen er eller hvor navnet står. Hvad synes du?

P. Andersens Vandtårn blev byggtet i 1877. Når vi åbner for vores vandhaner, så kommer vandet løbende ud. For at få det til at løbe ud med det samme, byggede man for hundrede år siden kæmpe vandtårne. I vandtårnene opbevarede man vandet højt for at skabe tryk på vandet.

Idag er huset fredet og det bliver brugt til helt andre aktiviteter - der ikke har så meget med vand at gøre.

KAN MAN HOPPE I EN FIRKANT?

Kender du dette hus?
Hvor mange sider har det?
Har huset en vigtig side?
Hvilken form har huset hvis man ser det oppe fra luften?

Når du tegner et hus, ligner det så en firkant eller en kasse? Man kan gå ind i huse. Derfor ved vi at de ikke er flade som et stykke papir. Huse er bygget af former med rum i. Rum er værelser. Men rum er også alt den luft og plads vi har omkring os, til at bevæge os på.

Kan man hoppe i en firkant? Nej! Men man kan hoppe PÅ en firkant. Tænk bare på alle de firkantede fliser der ligger på havegange og fortove - dem hopper jeg da tit på!

SE HIMLEN - OG BLIV RASK!

HUSET MED DE MANGE VINDUER ER ET SYGEHUS. Det hedder Rigshospitalet (1960-1978). Vinduer er til for at de der er inde i huset kan få lys ind i rummene og se ud på byen, naturen og himlen, og for at vi der er udenfor huset kan se ind. Der findes rigtigt mange huse med mange og store vinduer.

KENDER DU ANDRE HUSE MED MANGE VINDUER I? VED DU HVAD DE HUSE BRUGES TIL?

På Rigshospitalet er vinduerne mest til at se ud af. I Danmark mener vi, at syge mennesker bliver hurtigere raske hvis de får lys og luft. På Bispebjerg Hospital (1908-13) og Frederiksberg Hospital (1891 - 1909) byggede man små haver, så de syge kunne komme ud og sidde i luften og naturen og blive hurtigere raske (fotografiet er fra en af haverne på Frederiksberg Hospital). Men det tager megen plads at bygge haver, som ikke alle syge kan benytte. Derfor er det smart at man kan bygge store vinduer i alle rum i huset. For så kan alle se himlen. Og blive raske!

ET HUS MED RIGTIGT MANGE VINDUER

KAN DU GÆTTE HVAD DETTE HUS BRUGES TIL? Det er et hus der har rigtigt mange vinduer. Hvem har glæde af at der er så mange vinduer i huset?

GÆT ET HUS - på Nørrebro: Kiosken på Sankt Hans Torv

GÆTTEDE DU HUSET? Det var Kiosken på Sankt Hans Torv. Ordet 'kiosk' er tyrkisk og betyder lysthus eller pavillon. Kiosken blev bygget som telefonkiosk dengang meget få mennesker havde telefon. Der sad en mand eller en dame i kiosken og så kunne man med deres hjælp ringe eller sende beskeder. Idag tilhører kiosken caféen Pussy Galore. En café er et sted hvor man kan sidde og slappe af, læse, se på byen eller være sammen med andre, mens man spiser eller drikker. På den måde er kiosken faktisk blevet et lysthus.

Ib Spang Olsen har tegnet og skrevet en historie om Kiosken på Sankt Hans Torv.

Men der er flere telefonkiosker rundt omkring i København. Kiosken på dette fotografi er fra Kultorvet. Men der er også en på Rådhuspladsen, på Gammeltorv, på Christianshavns Torv, i Absalonsgade ved Bymuseet og på Østerbrogade (ved krydset med jagtvej). Kioskerne bliver brugt til noget forskelligt. I Tivoli har de også en, som er ombygget til en kaffe / thé-salon. På Posthusmuseet i Købmagergade kan man se mere om Københavns telefonkiosker.

GÆT ET HUS - på Nørrebro

GÆT hvilket hus fra Nørrebro der er på fotografiet - og gæt hvad huset bruges til.

KENDER DU HUSENE PÅ NØRREBRO? Nørrebro er en del af København, der er Danmarks største by. Store byer er fyldt med mennesker der bevæger sig fra det ene sted til det andet sted. Stederne de bevæger sig imellem er ofte huse. Det kan være huse man bor i, huse man arbejder i, huse man køber ind i, huse man spiser i eller huse man er syg i.

ARKITEKTUR ER OGSÅ SPÆNDENDE FOR BØRN!

GÆT ET HUS er en blog om hvor spændende arkitektur er - OGSÅ for børn. Bloggen henvender sig til forældre, bedsteforældre og pædagogisk personale. Intentionen er på en enkel måde at demonstrere hvor mange spændende historier huse fortæller, og dermed opfordrer til at de voksne tager børnene i hånden og går ud og ser på og taler om byens huse.

HVORFOR ER ARKITEKTUR IKKE ET INDSATSOMRÅDE FOR BØRN? I sommeren 2009 efterlyste fagfolk i dagbladet Politiken at der ikke er mere fokus på arkitektur i folkeskolerne. Men hvorfor først begynde der? Arkitektur er en jo leg med størrelser, former, materialer, og farver - og arkitektur er i høj grad sansning. Sansning og leg er nogle af de begreber vi i Danmark vægter højt i forhold til børn, derfor er det på tide at børn bliver opmærksomme på og fortrolige med arkitektur.

HVORDAN GØR MAN BØRN OPMÆRKSOMME PÅ OG FORTROLIGE MED ARKITEKTUR?

• Ved at se på og genkende de huse der er dér hvor de bor / går i børnehave / færdes - og på den måde også lærer deres kvartér / bydel at kende.


• Ved at se på de enkelte huse og blive opmærksom på husenes fortællinger igennem farver, former, materialer og funktioner.
  
• Ved at røre ved og tale om husene, og derved opbygge et sprog der også handler om rum.


• Ved at tegne og male de huse de ser.


• Ved at bygge huse i klodser, pap, papir og andre materialer.
  

FEJRINGEN AF ARKITEKTURENS DAG VAR EN STOR SKUFFELSE i og med at der var så få (om overhovedet nogen) aktiviteter for børn uden for skoleregi. Og det kan undre, for blev der ikke for få år siden netop afsat enorme kulturministerielle midler af til arkitekturformidling til børn? Måske gik disse midler til projekter, der ikke opnåede længerevarende effekt. Forhåbentlig ændres dette til Arkitekturen Dag til næste år. Denne blog vil i hvert fald gøre sit til at sætte fokus på at arkitektur også er spændende for børn.