HUSET MED DE MANGE VINDUER ER ET SYGEHUS. Det hedder Rigshospitalet (1960-1978). Vinduer er til for at de der er inde i huset kan få lys ind i rummene og se ud på byen, naturen og himlen, og for at vi der er udenfor huset kan se ind. Der findes rigtigt mange huse med mange og store vinduer.
KENDER DU ANDRE HUSE MED MANGE VINDUER I? VED DU HVAD DE HUSE BRUGES TIL?
På Rigshospitalet er vinduerne mest til at se ud af. I Danmark mener vi, at syge mennesker bliver hurtigere raske hvis de får lys og luft. På Bispebjerg Hospital (1908-13) og Frederiksberg Hospital (1891 - 1909) byggede man små haver, så de syge kunne komme ud og sidde i luften og naturen og blive hurtigere raske (fotografiet er fra en af haverne på Frederiksberg Hospital). Men det tager megen plads at bygge haver, som ikke alle syge kan benytte. Derfor er det smart at man kan bygge store vinduer i alle rum i huset. For så kan alle se himlen. Og blive raske!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar