fredag den 13. november 2009

GÆT ET HUS - på Nørrebro: Kiosken på Sankt Hans Torv



GÆTTEDE DU HUSET? Det var Kiosken på Sankt Hans Torv. Ordet 'kiosk' er tyrkisk og betyder lysthus eller pavillon. Kiosken blev bygget som telefonkiosk dengang meget få mennesker havde telefon. Der sad en mand eller en dame i kiosken og så kunne man med deres hjælp ringe eller sende beskeder. Idag tilhører kiosken caféen Pussy Galore. En café er et sted hvor man kan sidde og slappe af, læse, se på byen eller være sammen med andre, mens man spiser eller drikker. På den måde er kiosken faktisk blevet et lysthus.

Ib Spang Olsen har tegnet og skrevet en historie om Kiosken på Sankt Hans Torv.

Men der er flere telefonkiosker rundt omkring i København. Kiosken på dette fotografi er fra Kultorvet. Men der er også en på Rådhuspladsen, på Gammeltorv, på Christianshavns Torv, i Absalonsgade ved Bymuseet og på Østerbrogade (ved krydset med jagtvej). Kioskerne bliver brugt til noget forskelligt. I Tivoli har de også en, som er ombygget til en kaffe / thé-salon. På Posthusmuseet i Købmagergade kan man se mere om Københavns telefonkiosker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar